I vinter døde de fleste af vores store karper og gulfiskene, frosten havde været for hård, det er ellers sjældent det sker, den forrige ejer som havd boet her i 23 år, havde kun oplevet det 1 gang i deres tid her i huset. Men i sidste weekend så jeg alligevel små gulfiskebørn i søen, så nogle har alligevel overlevet.
Det var ellers et trist syn der mødte os en af de første forårsdage, da vi skulle ned til søen, først lå der én karpe oppe på græsset, et par skridt mere og én karpe mere, et par skridt mere og mange karper hele vejen rundt om søen, det lignede en hel fiskebod og ræven var sikkert også glad.
Jeg er mere bekymret for mine sommerblomster som jeg plantede ud for snart et par uger siden, jeg håber at de ikke bliver ødelagt når regnen bare høvler ned i lårtykke stråler.
I år har jeg sået frøkenhat, asters, påfugleblomst og ærteblomster indenfor, som nu er plantet ud. Jeg håber at kunne ligge fine billeder ud af dem i fuldt flor i sommer.


Øj hvor ser det flot ud:) Ja der er kommet meget vand, men mon ikke sommerblomstrene kommer godt fra det alligevel selvom de har fået en kold start. Jeg kan se at mine Lathyrus sender flere nye skud nu, de har stået i stampe siden de kom ud for 14 dage siden. Fin blog du har:)
SvarSletTusind tak. Dejligt at høre. Jeg læser fast din blog og har dig på min blogliste, du har en rigtig god side.
SvarSletJa, mine lathyrus er også kommet godt i gang nu, efter en lang tids stampe. Og så kæmper jeg ed min skalderkål, åh den kan godt lide vand.