mandag den 5. juli 2010

Udendørs brusebad


I sidste weekend satte handymanden (Søren) udendørsbruseren op på køkkenterrassen, den er siden flittigt blevet brugt. Der er en ganske særlig fornøjelse over, at stå udenfor og få et velfortjent brusebad, efter en varm dag i haven.

Vi købte egentlig bruseren sidste sommer, da vores lokale Bauhaus havde ombygningssalg og denne var på udsalg sat ned fra 1600,- til 100,-
Vi vidste at vi på et tidspunkt gerne ville have en udendørsbruser, så den blev indkøbt til senere brug. Nu hvor handymand har udskiftet det gamle espalier, med nye stolper og delvis overdækning til brændet, så var det tid til, at bruseren skulle op, og gud i himlen hvor er det skønt. Det er da skønt, at stå i varmen under vandet og vinen, imens man kan se på et fyldt brændeskur af egne træer og en have der blomstre, nogle gange kan man endda dufte aftensmaden på grillen.

1 kommentar:

  1. Hvor ser det godt ud, håber du begynder at blogge igen :)

    SvarSlet